Naturfibre: Bæredygtigt materiale, eller er det?

Hvordan definerer man bæredygtigt materiale, når man taler om pyntepuder, tæpper og andre brugs- og pyntegenstande til hjemmet?

Svaret er hverken ligetil eller uden kompromiser. De fleste tror at naturlige materialer er mere bæredygtige, simpelthen fordi de er naturlige og vedvarende. Men det er desværre ikke helt sandt. Nogle syntetiske materialer er faktisk mere bæredygtige.

Bæredygtighed er ikke det samme som naturligt eller økologisk. Bæredygtighed handler om hvordan vi bruger jordens ressourcer, på en måde hvor der skabes balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vores livsgrundlag – (Brundtlands-rapporten).

I denne story, vil vi se nærmere på naturfibre, som er en fællesbetegnelse for animalske fibre og plantefibre. Ordet ”natur” skal ikke forveksles med ordet økologi, da naturfibre er ikke nødvendigvis er produceret bæredygtigt eller økologisk.

Uld – animalsk tekstilfiber

Anvendelse

Uld er et utrolig alsidigt materiale, og har en god isolerings- og absorberingsevne. Der findes mange forskellige uldtyper, med forskellige egenskaber som egner sig til forskellige typer tekstiler, men der er nogle generelle ting, der går igen for alle former for uld.

Uld er naturligt lugtresistent og flammeresistent og håndterer fugt imponerende godt. Uld kan absorbere en del fugt uden at føles vådt, og uden at miste sine temperaturregulerende egenskaber. Det virker kølende i varmt vejr og varmende i koldt vejr, og er i det hele taget udmærket hvis man har en uldpude man vil kramme for at hjælpe kroppen med at temperaturregulere.  Ulempen ved uld er dog at det er dyrt, nogle uldtyper kan kradse, hvis man bruger dem direkte mod huden.

Bæredygtighed

Alt uld er ikke bæredygtigt, faktisk er det langt fra. Når man kigger på produktionen af forskellige tekstiler, er uld noget af det med højest klimabelastning. Det skyldes bl.a. dyrenes prutter, der udleder rigtig mange drivhusgasser. Derudover kunne den jord, som mange af dyrene går på, være brugt på fødevareproduktion. Dyrene skal også have foder og vand, hvilket i sig selv er ressourcekrævende. Til sidst bruges der vand og kemikalier til at farve og rense ulden.

Så ser man kun på selve produktionsdelen, så er uld et dårligt materiale, som har en enorm miljøbelastning.

Dyrevelfærd

Uld er et animalsk produkt. Dyrene dør godt nok ikke, for at levere uld til os, men der er nogle problemer i forhold til dyrevelfærd. Det gælder særligt de store landbrug, hvor de har flere tusinde får. I nogle af de store industrilandbrug, klipper man fåret rundt om halen (nogle gange halen og huden med), for at dyrene ikke får lus. Denne praksis findes næsten kun i Australien, hvor der generelt også er andre problemer med uld og dyrevelfærd.

Det er svært at kunne købe uld fra får, som med sikkerhed har et godt liv. Det skyldes måden ulden handles på. Tekstilproducenter køber oftest ulden gennem store auktioner, hvor køber byder på ulden og samler sammen fra forskellige gårde. Så du kan som udgangspunkt ikke vide ret meget om den pyntepude i uld du overvejer at købe.

Silke – animalsk tekstilfiber

Anvendelse

Silke er en proteinfiber, der spindes af sommerfuglelarver. Silke er en af ​​de mest luksuriøse typer stof, der bruges i modebranchen og også i interiørprodukter. Silke bruges ofte i blandingsprodukter med f.eks. uld, hvor det er med til at gøre blandingsfiberen lettere, stærkere og mere hurtigtørrende.

Der er ingen tvivl om, at silke er et smukt materiale. Det holder dig køligere, når vejret er varmt og varmere, når vejret er køligt. Det hævdes endda, at dit hår og din hud kan blive bedre, hvis du ligger på en pude med silkebetræk. Ulempen ved silke, er at det er dyrt, primært velegnet i helt tynde lag, eller i et blandingsprodukt med f.eks. uld.

Bæredygtighed

Silke produceres af silkeorm larverne og udskilles fra dens kirtler for at opbygge kokonen. Denne proces kan gentages på ubestemt tid både i kommerciel silkeproduktion og natursilkeproduktion, og er dermed vedvarende.

Størstedelen af ​​den silke, der findes i verden, opdrættes og produceres i Indien eller Kina. Det betyder, at hvis du køber silkeprodukter til dit hjem, er det næsten sikkert, at det har rejst langt før det når dig. I betragtning af at CO2-udledning fra transport er en stor bidragyder til den globale opvarmning, ville det være mere fordelagtigt for miljøet at vælge produkter lavet af lokalt producerede materialer.

Dyrevelfærd

Er man veganer, vil man ikke bruge silke. Det kræver som regel at dræbe silkeormene for at udtrække silketråden fra kokonen.

Der er dog silkealternativer, der produceres i en kommerciel proces, hvor ormen ikke skades. Kokonen høstes, når møllen har haft chancen for at forlade den. Dette kaldes fredssilke eller vegansk silke, og produkter, der indeholder denne type silke, vil være tydeligt mærket.

 Bomuld – plantefiber

Anvendelse

Bomuld er den tekstilfiber med den længste historie, mest udbredte naturlige tekstil på verdensplan og med mange anvendelsesmuligheder. Bomulden var allerede kendt i Mellemamerika 5800 år f.Kr. og i Kina og Indien 3000 f.Kr. Det var først år 800 e.Kr., at bomulden kom til Europa gennem arabiske købmænd.

Bomuld plukkes fra bomuldsplanter, og derfra spindes til tråd og garn, og strikkes eller væves til tekstil. Bomuld er karakteriseret ved at være blødt, behageligt og åndbart og samtidig ganske slidstærkt. Bomuld er især udbredt i beklædning til hverdagsbrug, men kan også findes som pyntepudebetræk i form af bomuldsvelour. Her kan det dog være en ulempe hvis du spilder væske på puden. Bomuld absorberer mange gange sin egen vægt i vand. Det sidste betyder, at det vil være meget lang tid om at tørre, hvis det bliver vådt.

Bæredygtighed

Selvom bomuld stammer fra en vedvarende kilde og kan bionedbrydes, er det også en af de mest miljømæssigt krævende afgrøder, der findes.

Fremstillingen er stærkt forbundet med stor anvendelse af pesticider (10% af verdensforbruget), stort vandforbrug (ca. 2.500 liter vand for 1 T-shirt!!!) og ensidig dyrkning af afgrøder, som er skadelig for jorden. Bønder og andre, der er involveret i forsyningskæden, betaler ofte den højeste pris med dårlige arbejdsforhold, lave lønninger og helbredsproblemer.

Der er et voksende marked for økologisk bomuld, det løser dog ikke vandproblemet, og er i den dyre ende.

 Hør – plantefiber

Anvendelse

Hørtekstiler er nogle af de ældste i verden, og forskerne mener at den første hørproduktion foregik i det gamle Egypten for 4000 år siden. Hør er et slidstærkt og blødt materiale. Det er ikke allergisk, behageligt at røre ved og har en glat, fnugfri overflade.

Hør har en naturlig evne til at modstå snavs og pletter og har en antiseptisk evne. Det betyder at hverken mikrober, bakterier eller svampe kan lave om på den. Hør kan absorbere en stor mængde fugt uden at det føles fugtigt og ubehageligt. Derfor er den et oplagt valg til pudebetræk.

Bæredygtighed

Produktion af hørtekstiler har generelt meget lavere miljøpåvirkning end bomuld. Hør dyrkes i koldere klimaer og er ikke så udsat for skadedyrsangreb, så derfor er kemiske bekæmpelsesmidler ikke nødvendige i samme omfang som med bomuld.

Konventionel hør dyrket i Europa er hovedsageligt dyrket uden pesticider og bruger mindre vand end bomuld, så man kan påstå at hør er mere bæredygtigt end bomuld. Men asiatisk hør er dyrket med pesticider, og er derfor ikke bedre end økologisk bomuld.