Guide: Undgå faldgruberne, når du vælger pyntepuder
Hvordan vælger du de helt rette puder fra Mancilli ® kollektionen?
Mulighederne er uendelige, når du skal vælge puder til sofaen, lænestolen eller sengen. Størrelsen, formen og farverne er de tre vigtigste ting der påvirker æstetikken og det funktionelle.
Størrelse og form – rette pude til rette brug
Rektangulære puder fungerer godt på lænestolen og sengen. De dæmper de brede dimensioner af møblerne og giver samtidig komfort til hoved og ryg. Kvadratiske puder optager heller ikke meget plads og kan for eksempel arrangeres glimrende på en stol og skruer også op for hyggen. Til sofaen kan du fint kombinere forskellige størrelser og former.
Mancilli ® kollektionen kommer i følgende størrelser:
Store pyntepuder er gode til at skabe en loungestemning, eller kan benyttes til gulvet, sengen mm. De små puder skaber omvendt en mere minimalistisk stemning.
Hvad du skal vælge, er et langt stykke af vejen, helt op til din personlige smag og den stemning du ønsker at skabe i dit hjem.
Farve og mønster
Dekorative puder er et tilbehør til din indretning. Rummets funktion og dets farver, hjælper dig til at vælge de rette puder til dit hjem. Alligevel dukker der sikkert mange spørgsmål op: hvilken farve og mønster går godt sammen? Passer en velourpude til min lædersofa? Vil en stærk gul pude passe til min grå stofsofa?
Mange vælger at købe to ens puder, så de har et sæt til sofaen eller sengen, men man kan også skabe sin helt egen pudepakke. Her har du nogle tips:
Blød minimalisme tone-i-tone
Hvis du ønsker et beroligende og konsistent udseende i rummet, er det bedst at kombinere puder i lignende farver. Tone-i-tone kombinationen giver et gennemført, eksklusivt og samtidig roligt udtryk, fordi der ikke bliver blandet for mange farver på en gang. Soft Minimalism-stilen skaber en hyggelig atmosfære med et sofistikeret touch.
Farveblanding
Her er der nærmest ingen regler for, hvordan man kan kombinere, da vi ikke følger en farveharmoni, men måske snarere kontraster. Her er et par forslag til hvordan du kan blande farver:
- Hvis du har 2 forskellige puder ved siden af hinanden, på en ensfarvet overflade, så skal puderne helst være forskellige på to af disse faktorer: i farve, mønster eller størrelse.
- For en stor sofa skal du vælge to solide puder til hver ende, i ensartet farve som står i kontrast til farven på sofaen. Du kan parre hver af disse med en mønstret pude, der rummer sofaens farve.
- Jo mere iøjefaldende sofaens design/farve, jo mere neutral/afdæmpet skal pudens farve være.
- Benyt meget lyse farver hvis din sofa er i mørke farver, og omvendt hvis din sofa er i meget lyse farver.
Hvor mange puder?
Mange mener at reglen altid er at have et ulige antal puder på sengen eller sofaen. Men der er vi ikke helt enige. Det er rigtigt, at hvis man vil skabe asymmetri i en symmetrisk sofa, så vil et ulige antal af puder, skabe et flot rum.
Men der er intet galt med symmetri. Hvis du f.eks. vil benytte fire puder, så vælg blot to identiske par, og efterfølgende en solid og/eller mønstret pude på hver side af disse.
Det vigtigste er at du ikke oplever at skulle flytte rundt på for mange puder, når du lægger dig til rette i sofaen, når din yndlingsserie på Netflix starter!