Kunstfibre: skidt for bæredygtighed? Ikke altid!

Hvordan definerer man bæredygtigt materiale, når man taler om pyntepuder, tæpper og andre brugs- og pyntegenstande til hjemmet?

Svaret er ikke ligetil desværre. Mange tror at kunstfibre er dårlige for bæredygtigheden, og at naturfibre er mere bæredygtige, simpelthen fordi de er naturlige og vedvarende.

Bæredygtighed er ikke det samme som naturligt eller økologisk. Bæredygtighed handler om hvordan vi bruger jordens ressourcer, på en måde hvor der skabes balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vores livsgrundlag – (Brundtlands-rapporten).

I denne story, vil vi se nærmere på kunstfibre. Kunstfibre deles i to kategorier; regenererede fibre og syntetiske fibre.

 

Regenererede fibre

brun traad

Laves som udgangspunkt af cellulose fra f.eks. bomuldsaffald eller træ, men på grund af forarbejdningsmetoden kategoriseres de som kunstfibre og ikke naturfibre. Her er nogle af dem:

Acetat

Anvendelse
Acetat er hverken den stærkeste eller den mest holdbare af de fremstillede stoffer. Det er kendt for sin efterligning af silke og er både fugtbestandig og hurtigttørrende. 

Bæredygtighed
Acetat er i dag lavet af træspåner, men det kan også fremstilles ved at anvende en lignende proces for uld, som også er opdelt i cellulose komponenter. Fortalere for acetat stof påpeger, at da acetat stammer primært fra biologisk nedbrydelige og naturligt forekommende stoffer, er det mere miljøvenlig end andre former for forarbejdet stof.

Viskose

Anvendelse
Viskose er en regenereret fiber, fremstillet af nedbrudt og kemisk behandlet træ. Viskose har mange forskellige udtryk. Det kan være fremstillet af lange fibre og være skinnende og silkeagtig. Det kan også være lavet af kortere fibre, hvor resultatet minder mere om uld eller bomuld.

Viskose føles enormt behageligt mod huden. Det er et smidigt og det bliver ikke statisk elektrisk. Viskose har desuden et flot fald og egner sig fantastisk til kjoler og bluser, som skal falde flot. Desuden kan viskose faktisk optage næsten dobbelt så meget fugt som bomuld.

Viskose blev oprindeligt fremstillet i et forsøg på at gøre silke billigere og mere tilgængeligt. Derfor går viskose ofte under navnet kunstsilke. Viskose kendes også under navnet rayon. 

Bæredygtighed
Viskose kaldes for et syntetisk materiale på trods af, at den er baseret på et ganske naturligt materiale. Træ-materialet behandles med svovlkulstof og kaustisk soda og man kan derfor forsvare at viskose ofte kaldes for et halvsyntetisk materiale. 

Viskose er som udgangspunkt ikke er særlig miljøvenligt, der bruges naturressourcer som vand, transport mm. i produktionen. Til gengæld er farveholdbarheden lang bedre end ved bomuld, og dermed kan man argumentere for at man beholder sin genstand i længere tid.

Syntetiske fibre

stof ruller

Disse fibre er ligesom plast fremstillet af vand, luft og olie. I nogle tilfælde kan metalfibre også bruges. Vi kigger nærmere på nogle af de tekstilmaterialer det kan blive til:

Akryl

Anvendelse
Acryl er den af de syntetiske fibre, der ligner uld mest, og bruges derfor også til tøjproduktion og møbelstof samt pyntepuder. Slidstyrken er ikke på højde med de andre syntetiske fibre, men den er dog større end uld. Ofte blandes akryl med uld til produkter, som tidligere var af 100% uld, f.eks. trøjer.

Bæredygtighed
Akryl er meget svær at genanvende i dag. Derudover er akryl ikke lige så slidstærkt og formfast ved vask som f.eks. polyester eller nylon. Man skal også passe på med før høje vasketemperaturer, da akryl er den mest brændbare og varmepåvirkelige af det syntetiske fibre.

Elastan/spandex (lycra)

Anvendelse
Elastan er en syntetisk fiber, der er kendt for høj elasticitet og styrke. Elastan bruges typisk i blandinger med andre fibre, for at give strækbarhed til tekstiler. Elastan kaldes ofte, især i USA, ”spandex” (der er et anagram for “expands”) og kendes også under det mest udbredte varemærkenavn, Lycra. Tekstiler med elastan-indhold er som ofte undertøj, badedragter og strømper.

Bæredygtighed
Elastan er lavet af olie og er derfor ikke bæredygtig i produktionen, da olien nok slipper nemlig op en dag. Derudover er det ganske vanskeligt at genanvende, da elastan ofte er blandet med en anden tekstilfiber. I mange tilfælde har man ikke er viden om det konkrete blandingsforhold og dernæst er det en barriere i en kemisk genanvendelsesproces.

Nylon (Polyamid)

Anvendelse
Nylon er navnet på en bestemt gruppe af syntetiske polymerer med den kemiske fællesbetegnelse “polyamid”.  Den første påbegyndelse af industriel produktion af nylon var i 1939. Nylon er imponerende stærkt og blev en syntetisk erstatning for silke, og dermed fremstilling af damestrømper.

Materialet er blødt men er mere stift en polyester.  Det kan bruges sammen med eksempelvis uld til fremstilling af pudebetræk.

Bæredygtighed
Nylon i sig selv kan ikke genanvendes, men det kan bruges til flere bæredygtige produkter grundet den høje slidstyrke.

Polyester

Anvendelse
Polyester er kort sagt plastik. Det er slidstærkt og fleksibelt med mange forskellige egenskaber og strukturer. Polyester bruges bl.a. til produktion af tøj og andre tekstiler til forskellige formål.

Polyester kan stort set ikke absorbere vand og tørrer derfor enormt hurtigt (bruges derfor ofte til svedtransporterende undertøj, fleece, soveposer mm.). Det er let, stærkt, varmende, blødt og billigt. Ulempen er dog at det ikke er særlig slidstærkt som nylon, og kommer hurtigt til at lugte hvis man bruger det som basislag i beklædning.

Bæredygtighed

Produktionsprocessen for polyester foregår ved brug af kemiske stoffer og vand, hvilket burde gøre den til et bæredygtigt materialevalg. Ulempen er dog at polyester sammen med alle andre fossilbaserede fibre og materialer er en kilde til mikroplastforurening af vores have og søer. Det udgør en ganske stor miljøbelastning, hvis det ikke bliver genanvendt, da det ikke nedbrydes i naturen.

Polyester kan dog genanvendes, så det er muligt at producere pyntepuder i polyester ganske bæredygtigt. Man kan fremstille polyester af genbrugsplastik, f.eks. PET-flasker (vand- og sodavandsflasker). Men denne metode skal behandles med stor forsigtighed, da den er en del af “greenwashing”-problemet. Det store problem er at det næsten er umuligt at identificere, om produktet virkelig er et ægte, genbrugt materiale, da der tjenes mange penge på produktionen af PET-flasker med det ene formål at genbehandle dem til polyesterfibre, uden at flaskerne har været i brug før genanvendelsesprocessen.

Den faktiske fordel hvad angår mindre olieforbrug er også meget begrænset, selvom der bruges et genanvendt råmateriale. Det skyldes primært, at hele forsyningskæden bruger olie til transport og energiproduktion, og den andel, der spares ved at bruge genanvendte materier, er ofte væsentlig mindre i sammenligning.

Polypropylen

Anvendelse
Polypropylen er, ligesom polyester, en termoplastisk polymer. Det bruges bl.a. i tøjindustrien og også til pudebetræk og betræk til monteringspuder.

Polypropylen absorberer slet ikke vand, og er derfor ekstremt hurtigttørrende. Det er meget let, blødt og billigt. Det er dog mindre modstandsdygtigt end polyester og kan ikke tåle stræk.

Bæredygtighed
Man kan betragte det som værende mere bæredygtigt end andre syntetiske fibre, fordi der bruges færre naturressourcer og genererer færre affaldsprodukter i produktionen, og bortskaffelse og er meget genanvendelig.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen