Pudens historie

Puden er en selvfølge, eller er den?

I dag kan du få de lækreste, blødeste og mest krammevenlige puder til dit hjem. Puden giver dig komfort og afslapning. Den støtter dit hoved, nakke, ryg, læn, fødder, eller måske er den bare dit krammedyr. Om natten kan en lækker pude give dig en god nats søvn. Men sådan har det ikke altid været.

Puder har nemlig hverken altid været bløde eller lige så udbredte som i dag. Pudens historie rummer mange overraskelser. Man ved ikke rigtig, hvornår de første puder så dagens lys, men der er nogle virkelig interessante eksemplarer, som man kan spore helt tilbage til det gamle Egypten, Kina og Mesopotamien.

Mesopotamien

De første puder går tilbage til omkring 7.000 f.Kr. i det gamle Mesopotamien, det vi dag kender som Irak. Puderne var lavet af sten (!)og var – må vi gætte på – ikke særlige behagelige, og det var egentlig heller ikke deres formål.

Stenpuden skulle først og fremmest forhindre insekter i at krybe ind i ejermandens mund, næse eller ører. Men den ”luksus” var forbeholdt de mest velhavende borgere, da prisen på en ”stenpude” var lige så høj som den var hård.

Egypten

I antikkens Egypten anså man menneskets hoved som centrum for det åndelige liv og derfor måtte det værdsættes i særlig grad. Datidens egyptiske puder blev fremstillet af så forskellige materialer som, marmor, elfenben, keramik, sten og træ. Puden havde også en vigtig funktion i efterlivet, i det man anbragte puder med religiøse motiver under den afdødes hoved, for at jage onde ånder bort.

Kina

I den tidlige kinesiske civilisation anvendte man også mange forskellige materialer. Sten, træ, bambus, bronze, porcelæn og jade, dekoreret med billeder af mennesker, dyr og planter, var helt almindeligt. Pudens materialer havde sundhedsmæssige fordele for den person, der hvilede sit hoved på den, mente de tidlige kinesere.

Jadepuden øgede sågar ejermandens intelligens, var der generelt enighed om. Selvom man godt vidste hvordan man fremstillede bløde puder, undgik man dem, da man mente, at de frarøvede kroppens energi, i nattens løb. Derfor støttede kineserne idéen om, at hårde puder var bedst for sundheden og intellektet.

Grækenland og Rom

De gamle grækere og romere forlod forestillingen om at den hårde pude skulle være særlig gavnlig for sundheden eller forstanden. I stedet begyndte de at fylde puden med materialer som bomuld, rør eller halm, og hvis man var velhavende, brugte man bløde dunfjer. Puden som vi kender den i dag var skabt.

Middelalderen

I den europæiske middelalder var puder hverken særlige udbredte, eller populære. Den bløde pude var dog stadig et statussymbol, fordi de færreste havde råd til dem. Den engelske Kong Henry VIII forbød ligefrem brug af den bløde pude, gravide kvinder undtaget. Først helt fremme i det 16. århundrede var puden kommet på mode igen, skønt fyldet krævede hyppige udskiftninger, på grund af skimmel og skadedyr.

Nutiden

Vi skal helt frem til det 19. århundrede og begyndelsen af Den industrielle revolution, før puden blev et normalt syn i et almindeligt hjem. Masseproduktionen og de teknologiske fremskridt sænkede prisen, så enhver fik råd til at hvile hovedet på en blød pude.  Det var også i det victorianske England puderne blev et dekorativt tilbehør til sofaer og lænestole.

Den moderne, bløde pude er fremstillet af flere forskellige materialer. Pudebetrækket er typisk af bomuld eller polyester, mens fyldmaterialet typisk består af naturligt materiale, som bomuld, fjer eller fåreuld. Men udbredelsen af allergier har også banet vejen for de syntetiske materialer, som latex, skum og polyester.

Pudens historie er næsten 10.000 år gammel. Men heldigvis er udvalget i dag noget større end de første puder, der bogstavelig talt var stenhårde. I dag ser du puder i snart sagt ethvert tænkeligt tekstil, mønster og størrelse, som tænkes kan. Udviklingen af puden er endnu ikke forbi: nye materialer og former ser stadig dagens lys, og vi, der står bag Mancilli, er både stolte og ydmyge over at bidrage til pudens fortsatte historie!